Hvis du spurgte 100 af Tantra Templets gæster hvad en tantramassage er, vil du sandsynligvis få 100 forskellige svar. Nogle vil sige, at det er en dybt afslappende oplevelse, der fjerner stress og spændinger, andre vil sige, at de føler sig vidunderligt energiseret, nogle mennesker vil sige emotionel og seksuel healing, andre vil fortælle dig om implosive orgasmer, sjælevækkende oplevelser og ekstatiske tilstande.

Effekterne af en tantramassage er både fysiske, følelsesmæssige, mentale og spirituelle. Her vil vi belyse 7 spirituelle effekter af at modtage en tantramassage:

  1. At blive bevidst om energi

En tantramassage rører din fysiske krop og interagerer samtidig med din energetiske struktur. En energetisk oplevelse kan være, at hele din krop vibrerer og føles super energiseret, varme der stiger op gennem rygsøjlen eller bølger af energi, der bevæger sig gennem din krop. En tantramassage kan fjerne energetiske blokeringer og får energien til at flyde mere frit, hvilket resulterer i at man føler sig mere fri og levende.

Som en gæst udtrykker det: “Fra følelsen af at være låst i min krop, føler jeg mig nu løsnet op og vækket til live igen”

  1. At kunne mærke dig selv og åbne op for kærlighed

Bevidst berøring er hjertets sprog, og gennem berøring er det lettere at mærke os selv. I Tantra Templet er en tantramassage en intim oplevelse givet med kærlighed snarere end en serviceydelse med “professionel afstand”. Tantramassørerne er fuldt ud til stede med hver person i hver massage, og de åbner sig op og og er en kanal for nærvær og kærlighed, som strømmer gennem dem til den, dr modtager berøringen..

At blive rørt med kærlighed er en subtil kommunikation fra hjerte til hjerte, hvor du føler dig accepteret for den du er, og du kan give slip på de spændinger, der normalt forhindrer dig i at mærke dig selv.

Når vores hjerte vækkes, tager det os ud af sindet, og vi får mulighed for at mærke vores store, åbne hjerterum. Denne oplevelse åbner os op for kærlighed, helbreder vores sårede hjerter og hjælper os med at overvinde frygten for at elske eller blive elsket.

En gæst skrev efter en massage: “Det gik op for mig, hvor meget min sjæl blev næret af at blive rørt over hele min krop med dyb, bevidst og kærlig berøring. Det er helt ubeskriveligt, hvor meget det betyder at modtage al den kærlighed. Jeg indser, at jeg i hele mit liv indtil nu har haft svært ved at modtage kærlighed, og selvom jeg har længtes efter kærlighed, er det som om jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre med den. ”

Eller som en anden gæst smukt skrev, efter hun forlod templet: “Jeg svævede fra templet med masser af kærlighed, barmhjertighed og taknemmelighed til hele verden… Følelser, jeg aldrig har mærket før.”

“Bevidst berøring er hjertets sprog, og gennem berøring er det lettere at mærke os selv”

  1. Et skift fra instinktiv seksualitet til sublim erotik

En tantramassage er en enestående mulighed for at opleve erotisk opvågnen på en bevidst måde. Fordi du ikke skal “gøre” noget, har du lov til bare at modtage, og på den måde bliver du opmærksom på mange ting, som du ellers let kan gå glip af i en intens oplevelse. Du bliver opmærksom på bølger af nydelse, tusinder af forskellige fornemmelser i din krop, ændringer i din vejrtrækning, følelser, ønsker, dybe længsler, spændinger, frygt, lykke.

Du mærker selve den erotiske energi, og i stedet for at reagere instinktivt kan du slappe af i oplevelsen og blive fuldstændig nærværende – du jagter ikke efter glæde eller forsøger at præstere, i stedet får erotikken, der er fyldt med bevidsthed og nærvær, dig til at røre ved selve livets essens. Når du formår at dykke dybt ned i denne søde og fortryllende honning af Eros, vil du mærke, hvordan hele dit liv modtager en gylden glød, en følelse af at være i kontakt med noget højere og et perspektiv, der er nyt, opløftende og befriende.

En gæst forklarede: ”Jeg havde en orgasme. Den var anderledes end jeg er vant til, for det var som om den kom fra hjertet; jeg fik et blændende lys fra hjertet, der bredte sig ud i hele kroppen. Bagefter var det som om jeg var blevet født på ny, eller at jeg for første gang var i min krop. ”

  1. Vækkelse af sjælen

Vi får adgang til vores sjæl, når vi bliver opmærksomme på hvad der er essentielt i vores liv. Sjælen er ikke en “religiøs opfindelse”, men en levende virkelighed – det er livets og bevidsthedens gnist, som guider os til at træffe de rigtige beslutninger i livet. De beslutninger der fører til at vi udvikler os og lærer vigtige livslektier og at vi lever fuldt ud i stedet for bare at komme igennem hverdagen og kun opleve et glimt i ny og næ af hvad livet egentlig har at byde på.

Sjælen er uden for rækkevidde for os, hvis vi er stressede og har et uroligt sind, eller hvis vi er gået på kompromis og har stillet os tilfredse med et “ok liv” – med en komfortabel, men kedeligt tilværelse. Vi har ikke adgang til sjælen, hvis vi styres af frygt og angsten for at miste og hele tiden hælder til den sikre side af “hvad nu hvis”, eller hvis vi bruger vores liv på at jagte nydelse, sikkerhed, materielle besiddelser og magt. Sjælen er utilgængelig, når vi glemmer, hvad der er væsentligt, hvad der virkelig giver livet mening, når vi ikke tør tage chancer og følge vores hjertes impulser, der føles som at træde ind i det ukendte. 

En tantramassage kan fungere som et “wake up call”. Når vores hjerte åbner, og vi begynder at mærke os selv, kan vi dykke endnu dybere ind i hjertet og få adgang til vores sjæl. Her opdager vi de indre skatte og kvaliteter, som vi har, og som vi skal vække og dele med andre i dette liv, og vi bliver mere vise og lærer de lektioner, som livet konstant og generøst tilbyder.

  1. Aspirationer, intuitioner og visdom

Vi har alle mange bekymringer og uløste problemer indeni. En af de smukke spirituelle virkninger af en tantramassage er, at uventede løsninger kan opstå inde fra vores eget væsen. Vi finder vores egne kloge svar på livets gåder. Efterhånden som sindets uro langsomt stilner, har vores hjertes visdom en chance for at blive hørt.

Ofte oplever folk aha-øjeblikke og intuitioner under massagen. Det kan handle om simple problemstillinger, der bare havde brug for lidt mere klarhed, men der kan også opstå overvejelser omkring grundlæggende spørgsmål såsom formålet med livet og din “dharma”, din mission i dette liv. Når du bliver opmærksom på dine dybeste aspirationer, dit hjertes længsler og hedeste ønsker og dit personlige formål med livet, ændrer det dit perspektiv og du går fra templet og videre ud i livet med et skærpet kompas, der peger dig henimod det, der virkelig betyder mest.

Som en gæst sagde: ”Efter massagen har jeg i mange dage følt en eventyrlig glæde boble indeni mig, og det er som om de små dagligdags problemer og gener er helt væk, når jeg tænker tilbage på denne oplevelse.” En anden gæst udtrykte, hvordan massagen gjorde ham i stand til at følge essentielle må i livet: “Jeg føler mig rolig og mere tålmodig, hvilket betyder, at jeg kan mærke, hvad det er, der kalder på mig lige nu og derefter gå i gang med det.”

“En tantramassage kan fungere som et “wake up call” i vores liv”

  1. Bevidsthed om din essentielle natur

Den dybeste spirituelle oplevelse man kan opleve under en tantra massage er åbenbaringen af ​​Det Højeste Selv, vores sande jeg som ofte ligger skjult under personlighedens masker og sindets uro. Under en tantramassage forsvinder alle spændinger gradvist, alle forstyrrende følelser og tanker smelter væk, og til sidst opløses sindet selv i et rum af stilhed og ekstatisk væren. Vores essentielle natur beskrives i den tantriske spirituelle tradition som Sat-Cit-Ananda, et sanskritudtryk, der betyder “væren, bevidsthed, lyksalighed”.

Dette er en oplevelse, hvor sindet, tanker, fortiden og fremtiden, daglige huskelister, burde og skulle, og følelsen af begrænsninger og adskilthed ikke længere eksisterer. Du bevæger dig fra hele tiden “at gøre” til en tilstand af ren væren, og du vil fremover også kunne handle fra denne værenstilstand uden at fortabe dig i stormen af detaljer, deadlines, forventninger og endeløse nye opgaver. Du kan opleve glimt af denne virkelighed og mærke tilstande af ubetinget kærlighed, urokkelig indre fred, at være fyldt med lys og glæde, en oplevelse af tidløshed, følelsen af at være ét med alt.

  1. Transformation

“Tantra massagens største gave er de positive forandringer, der hele tiden finder sted i mit liv.”

Transformation er en dybt positiv forandring; det er det som sker, når du lærer en livlektie, når dit liv tager en ny retning, eller når du opnår en vis indre frihed og et højere perspektiv der gør dig i stand til at kunne træffe bedre valg og at reagere med større visdom på forskellige livssituationer.

En tantramassage kan skabe den indre åbenhed for at se nye muligheder, det kan give den indre healing, der er nødvendig for at kunne komme videre fra gamle mønstre, modet til at gribe de muligheder, som livet byder på.

Gæster, der træder gennem templedøren, som lider under stress, uro og frygtsomhed, kan gå herfra i en tilstand af fornyet optimisme, entusiasme og opmuntring. Klar til at møde livet og verden.

En gæst gav udtryk for, hvordan tantra massagerne giver ham styrken til at møde transformation i hans liv. Som han sagde ”På så mange måder har det været livsændrende oplevelser for mig. Jeg arbejder selv som terapeut og har selv udført meget personligt udviklingsarbejde i det meste af mit voksne liv, men den mest transformerende oplevelse har været min tantriske rejse gennem de sidste 10 måneder. Jeg føler, at jeg har fået forbindelse til en dyb energikilde, der gør min mission i livet lettere.”

En anden ung kvindelig gæst forklarede, hvordan hun plejede at være ængstelig og ville kontrollere alt i livet, og efter et par tantramassager fik hun en følelse af selvtillid og overgivelse til livet, der gjorde hende så afslappet i forhold til de ting der tidligere skabte usikkerhed, at hendes familie næsten ikke kunne genkende hende mere. Hun sagde, at mens hun bogstaveligt talt kiggede ned i livet, begyndte hun nu naturligt at kigge op. Hun begyndte at se og fornemme skønheden i verden. Og i stedet for at blive skuffet over livets modgang, begyndte hun at være taknemmelig for livets gaver.

En dybt spirituel oplevelse kan løsne de tankemønstre, der fanger os og i stedet give os friske øjne fulde af forundring over livets mirakler. På denne måde frigører vi os og bliver mere glade og afklarede indeni.

Konklusion

De af vores gæster, der har en regelmæssig spirituel praksis, beskriver ofte de mest kraftfulde virkninger af at modtage en tantramassage.

Selvom en tantramassage kan berige dig med vidunderlige oplevelser og skænke dig  “gratis” spirituelle gaver og tilstande, er det vigtigt at finde ud af, hvad du selv kan gøre i dit daglige liv for at undgå at glemme disse åbenbaringer og for at få effekterne til at vare ved.

Alle massører i Tantra Templet har daglig daglig spirituel praksis, herunder yoga, energiarbejde og meditation. Vi betragter det at give tantramassage som en integreret del af vores egen spirituelle træning og en måde at hjælpe andre til at få et mere tilfredsstillende liv og til at få et spirituelt impuls. Faktisk kommer denne liste over spirituelle effekter også fra vores egne oplevelser som vi har under de massager, vi giver.

For dig, der ønsker at fordybe dig og lære hvordan du selv kan skabe de vidunderlige oplevelser, som du kan mærke under en tantra massage, anbefaler vi at følge et ugentligt tantra yogakursus, der byder på kraftfulde teknikker og et solidt teoretisk grundlag, for at lære dig selv at kende og fortsætte din spirituelle rejse.

Hvis du ønsker at starte en spirituel praksis med yoga og meditation, anbefaler vi yoga-, tantra- og meditationskurserne hos Natha Yogacenter, der har klasser i København, Aarhus og online.