I dag findes der mange forskellige steder, der påstår at tilbyde tantramassage. Disse oplevelser spænder mellem alt fra påklædt kropsbehandling til frigørelse af fysiske spændinger til nøgen og olieret krop-til-kropsmassage, hvor ‘alt er tilladt’, og det bare handler om at følge nuet. Hvad er det nøjagtig, som vi tilbyder i Tantra Templet? Og hvorfor kalder vi det kunst, som der står i vores motto: The Sacred Art of Conscious Touch?

Gennem personlige eksempler og historier vil jeg forklare, hvad der er nødvendigt for at gøre en tantramassage til et ægte kunstværk og afsløre en hemmelig nøgle, som er nødvendig for at en kunstner kan skabe noget virkelig fascinerende, rørende og vækkende. Jeg vil også give dig tips og tricks til nogle praktiske værktøjer, der kan gøre din regelmæssige fysiske massage til en betagende symfoni af berøring, kærlighed og intimitet.

Kunsten at skabe kunst i ballettens og tantraens verden

Lad mig først og fremmest forklare, hvad vi anser for kunst. Kunst er en måde at udtrykke noget objektivt ægte, noget objektivt smukt, harmonisk og godt. Ægte objektiv kunst har egenskaben og formålet at overføre noget dybt fra en sjæl til en anden. Det kan vække noget dybere i den, der ser, hører eller modtager denne kunst; at bliver betaget af en tilstand af vidunder, pragt eller skønhed.

Dette tager os derefter ud af vores sædvanlige, lineære eller mentale måde at være på og åbner en dør til vores sjæls magiske verden. For at passere vores sædvanlige barrierer, der fastholder og begrænser os, tager kunsten os til et større sted; der hvor vores hjerte forbindes med noget, der er universelt. Siden normale ord, banale handlinger eller fysiske bevægelser ikke formår at åbne denne port til himlen, bruger kunsten symboler og arketyper (fx i poesi) for at lade os opleve denne virkelighed, der altid fører os tættere på, hvem vi virkelig er.

Før jeg startede med at arbejde som tantramassør, havde jeg en professionel karriere inden for ballet, hvor jeg opdagede to kategorier af dansere. Alle var selvfølgelig højtuddannede og ekstremt dygtige, men der var en gruppe af dansere, de rigtige kunstnere, hvorom folk sagde ‘de har talent’. Og så var der dem, der var teknikere, der mestrede deres teknik virkelig godt, men som på en eller anden måde undlod at formidle det, der omdanner bevægelse til kunst; en transmission af fortryllende, sjælevækkende, ærefrygtindgydende magi til publikum, der bliver løftet langt ud over de perfekt strakte fødders trin på gulvet.

Det samme kan siges om en tantramassage, der udføres som kunst:

En massør kan blive meget teknisk dygtig: lære en masse trykpunkter, måder at strække kroppen på, vække og kontrollere bestemte former for energier eller “de-armouring” af traumer, men det kan blive meget tørt og teknisk. Det kan medføre afslapning og endda glæde, men det når ikke så dybt som ægte kunst.

 

En tantramassør, der også er kunstner, har lært – ud over at tilbyde en teknisk godt udført massage – at bibringe en besked til modtagerens hjerte. En massage udført som kunst kan overføre en bestemt tilstand, berøre modtagerens sjæl og vække den til en dybere virkelighed. Denne virkelighed har altid altid været der, men den var muligvis delvis glemt, delvis dækket af lag af daglige gøremål og rutine. Dette er grunden til, at gæster i templet efter en massage ofte siger: ”Nu kan jeg endelig mærke mig selv ”eller” Jeg føler så meget kærlighed, en ubetinget kærlighed ”eller“ Jeg er sådan et godt sted, som om jeg  endelig har fundet hjem ”.

Kunstnerens hemmelighed: balance mellem disciplin og spontanitet

‘Hvordan gør vi så det?’, undrer du dig måske, ‘skaber kunst ud af en massage? Og bringer en modtager til denne universelle virkelighed? Og er det egentlig noget, man kan lære? Eller er nogen mennesker bare født med denne kunstneriske sans og måde at være på, mens andre ikke er det?’

Faktisk er det noget, som alle kan lære. Kunst er ikke noget, der overfladisk opstår, uden at vi arbejder hårdt for det først; det handler om at perfektionere det, man lærer. Hver kunstner har en dyb erfaringsbaggrund. Jeg kan igen tage eksemplet fra min fortid som balletdanserinde. Jeg øvede 8 timer om dagligt i over 10 år, trænede min krop, færdigheder, teknikker og trin. Dansene jeg udførte var ikke bare fri dans. Hvert lille trin følger musikken, er koordineret med de andre dansere og kontrollerer med præcision enhver muskel; det hele er ekstremt struktureret. Da jeg perfektionerede min praksis så præcist, følte jeg dansen så dybt præget ind i mit væsen, at når jeg trådte ud på scenen var jeg fri. Så var det mit hjerte, der dansede, ikke min krop eller min teknik. Jeg begyndte at stråle, og min sjæl blomstrede. Det blev en spontan og autentisk dans, et sandfærdigt udtryk fra mit hjerte lige i det øjeblik. Så det er den tilstand, som bliver formidlet og ikke rutinen, der vil fange, røre og påvirke publikum dybt.

“Frihed kommer kun efter en disciplineret tilgang”

Denne historie afslører en hemmelig nøgle til at mestre enhver kunst: en perfekt balance mellem disciplin og spontanitet.

Spontanitet er det, der gør kunsten levende, og det gælder også for en tantramassage. Hver massage, hver en berøring og hvert et kærtegn er helt nyt. Udført med nuets friskhed, som gør det smukt, magisk, får sindet til at stoppe og bringer dig meget længere end den verden, du kender den og styrer hen imod et rørende ukendt sted. Og denne spontanitet betyder ikke, at du kan ikke udføre den samme massageteknik eller rutine igen og igen. Eller at det skal være anarkisk eller helt anderledes hver gang. Det kan være en helt lignende rækkefølge af bevægelser, men ikke udført mekanisk som en automatisk gentagelse af noget indlært, men som en levende opdagelse og et nyt udtryk for dét præcise øjeblik.

Hos til balletdanserinden viser denne frihed sig kun efter en ordentlig disciplineret tilgang. En tantrisk massør lærer om kroppen, energierne og øver massageteknikker, altid med det formål at perfektionere sine færdigheder og viden. Han har endda en personlig praksis med daglige rensende teknikker, yoga og meditation og ofte i mange år, og de tantriske principper gælder også i alle hans daglige aktiviteter, hvilket gør den tantriske vej til en livsstil. Først da vil han gå ind i massagen, hvor han vil være klar til at stråle hjertets lys, dybt forbundet med en anden og tilbyder sig selv som en guddommelig inspiration i sjælens kærlige sensuelle spil.

Tre trin på vejen mod at blive en tantrisk massagekunstner

‘Det lyder smukt’, synes du måske, ‘men hvordan kan jeg praktisk talt lære at give en tantramassage som ren kunst?’ Her er tre forslag:

Første trin: lær disciplin.

Du skal kende de grundlæggende principper, der er nødvendige for at tilbyde en tantrisk massage. De bør indlæres, studeres, anvendes og gøres til ‘dine egne’. Når du virkelig mestrer dem, vil du være i stand til at sætte dit hjerte fri og blive en spontan kunstner af bevidst, kærlig berøring. Disse principper er: at lære altid at være tilstede i nuet og i hjertet, stilne sindet, være opmærksom, helt bevidst i din berøring og forbinde hjerte-til-hjerte mellem dig og modtageren af ​​din massage. Dette bør ikke bare være tør teori, men skal leves. 

Hvis vi bliver ét med principperne, så de bliver vores natur, behøver vi ikke længere tænke over dem, når vi først begynder at røre.

Andet trin: lær at være spontan.

At åbne op for inspirationen. Når du har lært nogle massageteknikker og at mestre de grundlæggende principper, er det vigtigt at undlade at anvende teknikkerne fra dit sind, forsøge at løse en slags problem eller at nå til et bestemt mål. Men simpelthen at stilne dit sind og skabe plads for at din intuition kan inspirere din berøring i nuet. Du skal lære at blive fri fra et mål, du måske havde sat dig, og i stedet for føle, hvad der er brug for i nøjagtigt det øjeblik. Kunstværket fremstår som et spontant udtryk for din sjæl. Det er som en melodi, der bliver spillet gennem jeres fælles forening; et digt, der er skrevet med din berøring; en koncert, der opstår i det unikke samvær. Vi åbner op for at blive inspirerede, følge denne virkelighed, der er langt større end os selv, denne strøm, der guider os, former os, forener os med modtageren, når vi lytter, spiller og bliver ét med musikken, der skabes lige der mellem os.

På denne måde vil du opdage, at du kan kombinere alle dine værktøjer dygtigt, frit og spontant.

Når vi bruger vores sensualitet og fokuserer dybt på intimiteten – selv når vi masserer musklerne dybt, bliver vi afstemt fra hjerte til hjerte. Du kan for eksempel kombinere flere måder at røre på: et dybt akupressurpunkt for at frigøre spændinger med den ene hånd, mens den anden kærtegner ømt. Du kan kombinere forskellige hastigheder, rytmer og dynamikker. På den måde er det ikke bare et langsomt og afslappende tempo fra start til slut. En ægte tantramassagekunstners berøring veksler intuitivt mellem slow-motion, passioneret og dynamisk til blød og afslappende. Berøringen bliver til en ægte symfoni, hvor de pludselige crescendoer, decrescendoer samt lave og høje toner overrasker, stopper sindet og efterlader modtageren i en tilstand af suspension og ærefrygt, hvilket skaber en ægte harmoni af melodi og nuancer.

Tredje trin: husk altid din højeste ambition

Vi skaber dette kunstværk af berøring af en årsag, der er mere end blot at tilbyde nydelse, afslapning eller en smuk oplevelse. I vores massager gør vi aldrig bare noget med den andens krop. Vi sigter efter at nå den andens hjerte og endda sjæl. At vække dem og åbne dem for en ny og højere virkelighed. At lade dem opdage dele af deres eget væsen, som de endnu ikke har set. At lade dem opdage steder i deres indre univers, de har endnu ikke besøgt. At bringe dem tættere på mysteriet, på det guddommelige, på deres højeste sandhed.

Dette kan ske i forskellige grader afhængig af, hvor modtageren er. Vi søger at røre med så megen kærlighed, at modtageren vil blive dybt bevæget. Vi lærer at være helt intime og tætte på mennesker; at mærke den andens hjerte og forme en dyb forbindelse. Når forbindelsen er skabt, følger modtageren måske med og begynder at mærke og vækkes gennem den forbindelse, og den kærlighed og intimitet, der tilbydes. Vi giver os selv fuldkommen til modtagerens sjæl, og vi udtrykker skønheden i vores egen sjæl på denne spontane og kunstneriske måde. Og det er meget mere end at tilbyde ‘en god massage’: Når det lykkes os at blive en kunstner, deltager vi i denne intime kunst, som kan påvirke modtageren fundamentalt.

Endelig opdages livets magi

‘Vidunderligt!’, tænker du måske. ‘Men hvad med den der modtager? Kan modtageren også blive kunstner?’

Ja, det er også en kunst at modtage massage. Det er en kunst at lære kombinationen af ​​at være fuldstændig

afslappet og samtidig fuldstændig fokuseret. Når du modtager, søger du at være fuldt opmærksom på alle berøringer og fornemmelser. Når sindet vandrer væk, tager det dig væk fra nuet, og du vil ikke mærke den dybt fortryllende virkning, der kan føre dig ind i dette magiske land. 

Som regel har vi travlt med at tænke på noget andet, når vi hører, føler eller ser noget, og så er vi ikke tilstede i det, vi faktisk oplever. I massagen øver vi denne tilstedeværelse, som gennem et behageligt fokus på berøring holder os forankret i nuet.

Det eneste, der holder os fra at leve et magisk liv er vores egen evne til at være til stede. Vi går glip af skønheden, mysteriet og magien ved livet, fordi vi tit tænker på noget andet, selvom det er lige foran os. 

En tantramassage – og livet generelt – bliver fantastisk, fascinerende, afslørende og virkelig åbenbarende, når vi er fuldt tilstede til at opleve det.

Bagala

Tantramassør og -lærer

 

PS: Har du lyst til at lære tantramassage?

Tjek vores Tantra Massage Education.