En af vores kvindelige gæster fortæller om sin oplevelse af en massage med Vanessa:

‘Jeg havde været til tantramassage i Templet før, og glædede mig til at møde Vanessa igen, og glædede mig til massagen… og var også lidt spændt, for jeg lærer altid en masse i massagerne, og var spændt på hvad jeg ville komme til at lære i dag.  Da jeg kom til templet blev jeg først slået af hvor smuk hun var, og hvor strålende, og jeg følte mig helt overvældet af rummets, øjeblikkets og hendes skønhed. Vi snakkede et godt stykke tid inden massagen, og jeg følte mig meget forbundet med hende, og at hun virkelig forstod mig, og at de ting, jeg gik med, var noget hun også selv havde været igennem, og genkendte… og det gjorde jeg slappede af og følte jeg bare kunne være mig selv, mit helt almindelige hverdagsjeg. Selve massagen var vidunderlig, og det var så vidunderligt at hun også spurgte lidt ind undervejs, og spurgte hvordan det føltes, og hvordan jeg havde det, om jeg lå godt, om berøringen var god for mig. Det gjorde at jeg følte hun virkelig var der sammen med mig, og at hun var et rigtigt menneske sammen med mig…

Det var fantastisk at opleve hvordan jeg selv følte mig helt naturlig og afslappet sammen med hende i templets smukke smukke rum, samtidig med at jeg modtog denne kærlige, varme, sanselige, nærværende berøring, og det var lige det jeg havde brug for så jeg kunne føle mig elsket og mødt som den kvinde jeg er i min hverdag, med hele dynen. Det hjalp mig til at åbne op, og viste mig også hvordan jeg i hverdagen selv kan støtte mit eget hjerte, mine drømme, mine længsler…

Det føltes som at jeg lærte hvordan jeg kunne vise mig selv kærlighed, ved at se hvordan hun var interesseret i mig og mine følelser undervejs i massagen.  Yonimassagen var ekstatisk og healende for mig, og det føltes som om min yoni gav slip på gamle smerter og blokeringer – og jeg har kunnet mærke i dagene efter at jeg ligesom har ‘skiftet gear’ og har sluppet en del af de triste tanker om mig selv, jeg plejer at have. Jeg følte virkelig fælleskab med massøren i massagen, og at det var så naturligt at vi to sammen var i det her rum, i den her skønhed, i den her kærlighed, i den her sanselighed…

Efter massagen føler jeg mig stærkere, mere klar i hovedet, varm om hjertet og kvindeligheden.

– Anna.

En af vores skønne gæster, Benni Sørensen, har skrevet en lille tekst om hans tanker i forbindelse med at få tantramassage. Han fik massage af vores vidunderlige Ayva i København:

‘Frygter du edderkoppespindet der holder dig fast i at møde de forkerte personer for dig……..?

Vi er ikke skabt til at være alene… Så derfor lader du måske de forkerte personer give dig den kærlighed, du savner. Men istedet bliver du tappet for energi, fordi den forkerte person suger energien ud af dig, og selv bruger den. Og så sidder du fast i edderkoppespindet fordi du mister dig selv. Det hænger over os alle sammen. Men inde under det hele savner vi tryghed. Den tryghed giver massørerne dig i Tantra Templet. Det er en følelse af at et andet menneske lader dig op med den fysiske berøring. Det er den energi uden seksuel indblanding som også et lille barn modtager. Vi fungerer usikkert uden. Vi mistede den da vi blev voksne. Du giver den til dine børn. Men du får den ikke hvis du ikke stoler på nogen. Og du har, lige som jeg selv, glemt hvor den følelsen er. 

Efter hvad tantramassøren gav mig i Tantra Templet, har jeg bare sådan lyst til at kramme dig og give dig den samme følelse af tryghed. 

Vi er ikke robotter men mennesker med følelser. Vi er levende væsner og det er følelser, der holder os i live. 

Alle dyr putter i reden. Ingen overlever ret længe uden følelser og mad. Alle kan give os selskab, men kun få giver os den rigtige tryghed. Er vi bange og usikre bliver det farligt fordi vi så skærer os på de skarpe knive i skuffen. Du skal mærke efter i dig selv. Hvad vil du gerne se i din fremtid. Hvad drømmer du om. Og så tro på det og lev efter det. Du vil opdage at det du idag troede var rigtigt, måske er helt forkert. Og du må gerne bruge de mennesker omkring dig. Men vælg dem med omhu. Føler du det mindste ubehag, så vælg fra. Kun de bedste og rigtige venner giver energi. Og du udnytter dem ikke. Men viser dem din kærlighed.’

En af vores fantastiske gæster, Camilla, har skrevet om sin massage med Filip i Aarhus:

‘Et håndkys så smukt…

Havde længe ventet på at få en massage af Filip. Dagen kom og jeg glædede mig meget til at se ham og til at snakkemed ham. Filip er meget omsorgsfuld og jeg er meget tryg i hans nærvær. Hans massage var fuld af kærlighed fra hjertet. Jeg var meget overvældet efter massagen med Filip, han viste mig så meget smukt i denne massage.

En tanke jeg har haft længe var – mon der nogensinde er en mand som tør mig helt og fuldt ud og vil det føles rart?

Det føltes så smukt dybt ind i min sjæl. Det at blive rørt og få sin overkrop løftet og bøjet bagover var sådan en super skøn oplevelse. Jeg følte mig så fri og opløftet på en helt speciel måde og kunne trække vejret meget mere frit. 

Tak Filip jeg har fået troen tilbage på at det kan lade sig gøre at blive dybt forenet med den mand som tør. 

En massage jeg sent vil glemme. 

Tak til dit smukke hjerte Filip. 

Kærligst Camilla’

En af vores kære kvindelige gæster har fortalt om sin oplevelse med en 4-håndsmassage i Tantra Templet:

‘Jeg havde længe tænkt jeg gerne ville opleve en massage med en mandlig og en kvindelig massør, for jeg var nysgerrig på hvordan det ville føles – hvordan jeg ville føle forskellen mellem det maskuline og det feminine, og hvordan jeg ville føle det ‘i mig selv’ under massagen… hvad det ville vække.

Da jeg kom til Tantra Templet i København blev jeg modtaget af Petri og Ananda, der havde forberedt et smukt rum til vores massage, og jeg kunne godt mærke jeg blev lidt genert, fordi der var ‘to af dem og kun en af mig’ – men vi sad og snakkede inden massagen, og de spurgte mig hvordan jeg havde det, og da jeg fortalte om hvad jeg gik og tænkte på følte jeg en uendelig kærlighed ved at blive mødt af både et mandehjerte og et kvindehjerte… det føltes som om jeg var ‘elsket fra alle sider’, og som om de kompletterede hinanden så jeg allerede i samtalen følte mig åben, tryg, afspændt og ja, elsket.

Da massagen gik i gang mærkede jeg hurtigt hvor levende det var, og hvor meget jeg slappede af. Mit hoved kunne slet ikke følge med i hvad der skete, men det kunne mit hjerte! Jeg kunne mærke hvordan jeg overgav mig helt ned i den mindste celle og bare åbnede mere og mere op, og følte mig mere og mere lykkelig, jo mere jeg tog ind at kærligheden var overalt omkring mig, i mig, i universet.

Jeg følte det som en tryg og varm livmoder, hvor jeg kunne være uskyldig, åben og nysgerrig, og vide jeg hele tiden blev passet på og elsket. Det var meget meget smukt at opleve, og jeg grinede og sukkede og nød det. Det var Petri, manden, der gav mig yonimassage, mens Ananda omsluttede mig med kærlighed og nærvær, og jeg følte mig forløst og fuldstændig overgivet og fri for alle tanker om hvem jeg skulle være… det var som at møde ‘hele mig’ og stå helt nøgen og elsket, og uden den sædvanlige indre dommer.

Det var vidunderligt og lærerigt… det at opleve et øjeblik hvor jeg var fuldt og helt mig selv, glødende af glæde og kærlighed, var en kæmpe gave, og jeg vidste at her mødte jeg kærligheden på en måde hvor jeg ikke bagefter ville kunne bortforklare den eller gemme den væk i tanker. Jeg vidste at det her var et gennembrud for mig.

Efter massagen følte jeg mig levende, sansende, bevægelig og åben – og også samtidig klar i hovedet, rolig og handlekraftig – jeg følte massagen havde vækket og styrket både det feminine og det maskuline i mig selv, og vist mig hvordan det er at være i balance, så jeg nu ved hvordan det føles og kan vende tilbage til tilstanden når jeg fortaber mig i hverdagens udfordringer.

Det var en meget meget smuk og stor oplevelse… og en, jeg aldrig glemmer.

– Anna’

En af vores kære kvindelige gæster har beskrevet sin oplevelse af vores Tempelaften for medlemmer i København i 2014.

‘1000 tak for en fantastisk tempelaften i København. Det var min første af slagsen, men bestemt ikke den sidste. I havde gjort så meget ud af det – jeg var vildt imponeret. Lige fra man trådte ind ad døren og blev mødt af en smilende medarbejder fra Templet var der en højtidelig, smuk og meget kærlig stemning, og man følte sig virkelig velkommen.

Inden jeg skulle afsted, blev jeg faktisk ramt af lampefeber og var lige ved ikke at komme. Jeg blev pludselig usikker på, hvad aftenen ville bringe, og hvordan det ville være for mig. Jeg er vel nok glad for, at jeg kom, for det endte faktisk med, at jeg slet ikke havde lyst til at tage hjem igen. Jeg havde ikke lyst til at bryde den magiske boble, der blev skabt i løbet af aftenen og det kærlige bånd som blev knyttet med alle dem som deltog både gæster og templets fantastiske medarbejdere.

Aftenen bød på mange spændende indslag og indtryk, og blev afsluttet med en massage, hvor man fik lov at opleve at blive masseret på skift af forskellige massører. Det var på mange måder en fantastisk oplevelse at mærke den forskellige energi, der var fra person til person. Og alle aftenens oplevelser havde åbnet mit hjerte, så jeg kunne modtage fuldstændig ubesværet, bare være til og nyde.

Det var en overvældende og magisk aften for mig. Jeg havde svært ved at sætte ord på det i nuet, men jeg kunne mærke det i mit hjerte. Som sagt, kunne jeg have været blevet i den magiske boble meget, meget længere… men pludselig af aftenen forbi og det var tid til at sige farvel. Helt derude på prærien hvor jeg bor var gadelamperne for længst slukket. Så der var meget, meget mørkt indtil jeg kiggede op i den mest fortryllende stjernehimmel. WAUW, hvor mine sanser var åbne og jeg stod helt stille (længe) og lod mig suge ind i nattehimlens skønhed.

Jeg vil godt takke alle, som var med til at gøre det til en uforglemmelig aften for mig.

– A’.

En af vores kære kvindelige gæster fortæller om et besøg i Tantra Templet:

‘Min veninde og jeg besøgte igår eftermiddags Tantratemplet i København, og jeg vil hermed rose de to massører for en utrolig behagelig og professionel oplevelse. jeg har ikke tidligere beskæftiget mig med Tantra men det bliver ikke sidste gang jeg bestiller massage. Jeg havde virkelig en rigtig dejlig og smuk oplevelse, og vil hermed takke massør Bagala for denne. Det var helt igennem fantastisk skønt og nærmest en ud-af-kroppen oplevelse.

Med venlig hilsen

Helle Skovgaard Petersson’

En af vores vidunderlige mandlige gæster har delt sin oplevelse med tantramassage i Tantra Templet:

‘Jeg kan kun gentage mig selv, at jeg er en stor fan af “Templet”.

Den fantastiske modtagelse jeg har fået, hver gang jeg er trådt over dørtrinnet, overstiger det meste.

I denne tid, hvor arbejdet er en stor stres faktor, virker tantra massagen helt “gudinderligt :-)”

Stemningen kalder simpelthen bare til ro og afslapning.

Efter mit første besøg mente jeg, at jeg havde fundet “den eneste ene gudinde”, som kunne få min krop i balance.

Naivt eller uvidenhed, det kan man jo tolke som man vil.

Jeg har siden erfaret, at en “gudinde”  i Templet, uanset hvem hun måtte være, er utrolig dygtig til sit håndværk.

Forkælelsen og inderligheden i hele massagen føles så rigtigt (hvilket det jo så også er :-) )

En af mine erfaringer efter massagen er, at smilet pludselig bare er så naturligt :-)

Den positive energi kommer frem, selvom vi er midt i denne mørke kolde tid.

Det eneste minus er, at tiden i godt selskab går for hurtigt.

Dog er der altid tid til, at tale om massagen og følelserne omkring den, før lokalet forlades (suk!)

Det er utrolig nemt, at blive ramt!

Jeg er en stor fan.

Tak for denne gang og vi ses snart igen :-)

Stort knus til Rosa ;-)

Kik op og lad solen skinne på jer alle

Venlig hilsen

Kim S’

En af vores mandlige gæster fra vores Deep Dating-arrangementer har sendt os denne lille beretning… og vi siger tillykke med kærligheden :)

‘En magisk Deep Dating aften i Tantra Templet…Egentlig havde jeg slet ikke forestillet mig at jeg kunne ”møde” en kvinde den aften. Jeg troede bare at jeg ville blive undervist i at åbne mit hjerte – når jeg engang i fremtiden skulle ud og date… så jeg dukkede op med notesbogen klar, og var parat på noget ”klasseundervisning”. Men pludselig stod der 12 kvinder overfor os 12 mænd. Dejlige kvinder alle sammen – men hende i rødt var da specielt guddommelig. Aftenen var fyldt med øvelser; den var lærerig og spændende – og jeg gik derfra med åbent hjerte… og med store forhåbninger om at møde hende igen. Det lykkedes… faktisk havde jeg fundet en kvinde som jeg oplevede kærlighed med på en helt ukendt måde. Tre måneder senere stod vi en morgen på stranden til en smuk solopgang og sagde hun ”ja” til mit frieri.

– Per’

En af vores vidunderlige kvindelige gæster har delt denne lille beretning med os:

“Mødet med Tantra Templet har for mig været udfordrende, men samtidig fuldstændig fantastisk. Efter at have modtaget massager og deltaget i første indvielse, har mit syn på livet og ikke mindst synet på mig selv, ændret sig meget. Jeg har lært hvordan det føles at være mig, ikke ud fra hvad jeg tænker og gør, men ud fra hvem jeg virkelig er. Jeg har erfaret hvordan ubearbejdede oplevelser fra tidligere, har blokeret for min mulighed for at være tilstede i nuet, og faktisk har begrænset mig i at opleve og sanse mange dejlige ting. Jeg har oplevet hvad jeg rent faktisk kan som det menneske jeg nu er, et menneske der både kan føle og sanse meget mere end jeg nogensinde havde håbet på var muligt. Selvom jeg kun lige har påbegyndt min rejse ind i mig selv og min færden i Tantra Templet, så har jeg lært mere om mig selv i den tid end nogensinde før. Det var en stor udfordring for mig i starten, at komme i kontakt med mig selv på en måde som jeg aldrig havde prøvet før. Trods nervøsitet og en frygtelig masse tanker, mødte jeg Tantra Templet med et åbent sind og det er det bedste jeg nogensinde har gjort. Det er hårdt at se og erkende hvor dårligt jeg nogle gange har behandlet mig selv, men samtidig har erkendelsen betydet, at jeg nu bedre kan få mit liv til at give mening og kan opleve en masse skønne ting, som jeg ikke har kunnet før. Jeg ved at det er store ord og nogle gange har jeg selv svært ved at tro på det, men mødet med Tantra Templet har betydet så meget for mig, at det er umuligt at beskrive med ord.

Det har været så inspirerende og fantastisk at møde nogle af de ubeskriveligt dejlige, dygtige og engagerede massører og undervisere hos Tantra Templet. Jeg beundrer og har den dybeste respekt for den verden, som Tantra Templet har præsenteret mig for og jeg ser frem til at gå på flere opdagelser. Tusind tak fordi I er som I er!

De kærligste tanker

‘S'”

En af vores vidunderlige kvindelige gæster har været til tantramassage med Radu, og hun sendte os en mail bagefter, som vi fik lov at dele med jer, så andre også kunne blive inspireret til at komme til massage hos os.

Tina, der er 53 år, fortæller:

‘Nå, så kom jeg til tantramassage. Jeg startede dagen med at vågne med hovedpine og egentlig ikke lyst til at spise noget som helst, det var som om min krop ville faste.

Så jeg drak vand og friskpresset grønsags juice, tog et bad for lige som at gøre mig klar. Jeg gik en tur, for jeg var begyndt at blive rastløs. Og på min tur rundt mødte jeg mange mærkelige udklædte mennesker, der var rollespil i hele skoven og det begyndte at lyne og tordne.

Så ja, jeg kom i bad for anden gang den dag. Jeg fik spist lidt inden jeg tog af sted kl. 16.

Da jeg kom derind til Tantra Templet kunne jeg godt mærke, at jeg var lidt nervøs, jeg havde dog bevidst prøvet at fjerne mine forventninger og tanker om hvad der ville ske.

Jeg blev mødt af en køn mand, rumænsk fandt jeg ud af bagefter, og han kunne åbenbart se på mig, at det var første gang.

Det var et mørkt, hyggeligt sted, der ligesom omfavnede mig. Jeg blev bedt om at tage et bad – igen – og jeg blev vist ind i et rum nu kun iført håndklæde (jeg havde tænkt på om jeg skulle tage tøjet på igen eller ej).

Rummet var igen mørkt og varmt, det var i sorte og røde farver. Han fortalte mig lidt om massagen og spurgte om der var noget jeg ville vide, nej det var der ikke.

Så bad han mig om at gøre mig det behageligt og komme til stede, mens han lige gik ud. Jeg lagde mig helt nøgen på maven på den store madras – og her kom tanken så – Tina, er du tosset ligger dig her helt nøgen og vil lade en fremmed mand rører dig overalt! Det lykkedes mig at berolige mig selv;-)

Han kom ind i rummet og satte sig ved siden af mig, lagde stille sin hånd på min ryg, jeg følte en varme, kærlighed og tryghed og faktisk derfra var jeg bare der. Han brugte sine hænder lige så blidt i starten og langsomt kom der olie på. Jeg nød at blive rørt uden forventninger til hvad der nu skal ske eller hvordan jeg nu skal reagere. På et tidspunkt lå han hen over min ryg og masserede mine arme, der kom tårerne og jeg græd. Han blev bare hos mig og var der i kærlig omfavnelse. Han fortsatte og jeg må sige at det er første gang jeg har oplevet at det er sensuelt at blive masseret mellem tæerne.

Så skulle jeg vende mig og jeg var helt tung og afslappet. Igen var hans hænder blidt på min krop.

Jeg havde nok tænkt at det ville være mere sensuelt på forsiden, men jeg var egentligt mere afslappet. Da min forside var blevet masseret lidt, spurgte han om jeg ville have yonimassage, og med den tillid jeg havde til ham faldt det naturligt at sige JA. Og da han begyndte med blide strøg hen over mine skamlæber, så fik jeg orgasme. Det var dog en anderledes en, for det var som om det var fra hjertet, jeg fik et blændende lys fra hjertet og ud i hele kroppen. Han fortsatte så med at massere med fingrene inde i min skede, det var forbundet med lyst, ømhed (for der er faktisk punkter, der er ømme der inde), hengivelse, overgivelse, og flere oplevelser af lyset fra mit hjerte. Jeg var bare der, og i mine oplevelser.

Bagefter var det som om jeg var blevet født på ny eller for første gang jeg var i min krop. Jeg fik følelsen af, at jeg har prøvet lang tid at kravle ud af min krop – væk fra den. Jeg følte mig smuk, naturlig, ok fra inderst (!) til yderst og hinsides. Jeg var mig og kun mig.

Her dagen efter har jeg stadig denne følelse og jeg brugte aftenen i går på at danse rundt. Det er ikke sidste gang jeg har prøvet det og jeg kan varmt anbefale det.

– Tina.’

En af vores gæster fortæller om en massage i Aarhus med vores dygtige Filip:

‘Sanselig, fantastisk, kærligheds berigende oplevelse!!! 

En skøn tantra massage i utrolig smukke omgivelser og givet af et smukt, givende, omfavnende og kærligt menneske! Tak Filip!

Efterhånden som massagen bragte mig ned i min krop, kom jeg i en meditativ tilstand med farver, energier og dybe følelser, indimellem blev jeg et med ham som masserede, som om jeg var ham og han var mig, det var en utrolig oplevelse. Jeg blev rørt helt ind i mit hjertets dybeste blokeringer og blev rørt og også en smule bange (kun meget kort) men bange fordi det var så uendelig skønt og jeg havde ikke lyst til at det nogensinde skulle slutte.

Jeg føler noget stort er sket mig, som om mit liv er startet på noget nyt fra i dag. Jeg ved at dette findes, fordi jeg nu har følt det på min krop og i mit sind. Jeg ved at denne uendelige kærligheds gave kan deles og jeg glæder mig til at kunne lære og dele.

Dette var mit første møde med tantra, jeg føler mig åbnet op og indviet i en verden af energi og kærlighed, som jeg må begive mig ind i.

Af hele mit hjerte TAK TAK TAK!!!’

Tænk sig at vågne op i en krop, fuld af lys, kærlighed og energi. Det var den følelse jeg vågnede med i morges, efter at have modtaget min første Tantra massage, Ever.

Havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at en hurtig beslutning fredag eftermiddag, kunne medføre så stor indsigt i mig, og værktøj til at komme videre.Var Fredag på fb og pludselig poppede et tilbud op “Kære kvinder i Århus-området. Hvem kan tænke sig en særlig tantramassage i aften kl 19.30? Massagen bliver givet af 2 mænd, Adinatha og Filip, som sidste led i Filips undervisning.” Tænkte, tja hvorfor ikke ! måske det kan give svar på hvorfor Dating sex på det seneste altid ender i dyb ligegyldighed.

Ringede op og røg på svarer, skyndte mig at lægge på uden at efterlade besked (måske var det slet ikke mig alligevel). Fortrød dog hurtigt, ringede op og efterlod en besked om at det kunne jeg godt være interesseret i, lagde røret på og tænkte, shit det gjorde du bare ikke, hvad nu!!

Efter noget tid blev der ringet tilbage, og en venlig mand fortalte at tiden stadig var åben så hvis jeg var interesseret var jeg velkommen. Jeg mødte op i Tantra templet til aftalt tid og var rystende nervøs. Blev dog mødt med venlighed og åbenhed der hurtigt fik det til at forsvinde som dug fra solen.

Jeg blev vist ind i massage rummet hvor vi talte om mine forventninger og viden om Tantra, og gik derefter igang med massagen. Al min nervøsitet blev gjort til skamme. Jeg oplevede en massage fuld af sanselighed og respekt og kunne bare være mig. Ingen forventninger og ingen ansvar. Jeg skulle bare være og fokuserer på mig! Havde gennem hele forløbet en fornemmelse af at være beskyttet og omgivet af varme og kærlighed.

Vil gerne rette en stor tak til Adinatha og Filip, for at formå at yde støtte til mit projekt “Elsk dig selv” ved at vise mig at kærlighed kan gives uden sex, og i virkeligheden være mere tilfredsstillende. At der er noget fantastisk i bare at give slip og have tillid, uden stress og uden at føle man skylder noget. Bare modtage og være opmærksom på egen sanselighed.

Det var mit første møde med Tantra, men absolut ikke det sidste. En ny verden af viden er åbnet og min nysgerrighed byder mig at undersøge det nærmere.

Kære Adinatha og Filip tak for indsigten til dette nye univers, er dybt ydmyg i forhold til den gave der gemmer sig for mig at udforske.

De kærligste tanker fra Tantra novicen.

Shivafest i Tantra Templet i København, 3. marts 2012.

‘Lørdag d 3. marts var jeg til Shivafest i Tantra Templet. Jeg havde tilbragt døgnet forud sammen med en veninde, vi havde lavet fine negle, snakket om kærlighed, vores drømme for livet, om kærlighed og vækkelse af sjælen – og jeg havde været lidt ude i det vidunderlige forårsvejr, og var nærmest beruset af glæde over hvor smuk verden var, hvor vidunderligt det er at have venskaber, liv, glæde, og hele tiden at kunne lære nyt – elske – leve!

Og så var det tid til at tage af sted til Shivafest – festen for den Højeste Bevidsthed, for det maskuline princip. Jeg kom til Copenhagen lige i det sidste af dagslyset, og jeg var fuld af glæde over solnedgangen og over mit fantastiske liv – og trådte ind i det smukke Tempel, hvor der var en dejlig atmosfære og søde mennesker omkring mig – jeg hilste på nye og gamle venner, og fik en forfriskning og sad og lyttede til fortælling om Shiva, det maskuline princip – bevidstheden, det at lægge mærke til livets spil på alle planer, og samtidig være i fuld klarhed og bevidsthed… lige netop det, der kan være så svært når livet river en med i sorger eller glæder.

Lidt efter blev vi bedt om at gå ind i et andet rum, hvor der var gjort klar til aftenens fejring af Shiva. Og vi blev bedt om at være stille – men der skete det forunderlige at da vi trådte ind, faldt stilheden over os helt af sig selv. Over os sad Shiva selv, på en slags piedestal, i meditation, i skikkelse af en af templets massører, med gylden hud, Shivas traditionelle tre hvide streger i panden, mala-kæden med de 108 perler, og de andre kendetegn, der er typiske for Shiva – og med det samme mærkede jeg hvordan mit hjerte blev klart og roligt, hvordan mit sind faldt til ro – den ro, styrke, evighed, klarhed og det lys, han udstrålede, var så stærkt at jeg selv ønskede at være et med stilheden, med det evige, det uforanderlige – med min sjæl.

Der var et smukt show, der fortalte om samspillet og sammenhængen mellem det evige maskuline og det evige feminine i tantra, udtrykt i det guddommelige par Shiva og Shakti, eller bevidstheden og energien, der sammen skaber hele universet, fra den mindste celle til det højeste kosmiske plan.

Da jeg selv er kvinde, følte jeg meget tydeligt hvordan jeg blev gennemlyst af dette klare lys, der synes at strømme fra mit inderste, og fra den universelle maskuline pol – og jeg følte hvordan min kvindekrop i sig samtidig rummede det uendelige maskuline – som om jeg i hver enkelt celle var lige så meget mand som kvinde, selvom hele udtrykket er en kvindes krop. Det var en meget speciel oplevelse, og jeg følte hvordan meditationen tog mig med, mens jeg betragtede de smukke shows, der fortalte om forskellige aspekter af det maskuline, og om hvordan det maskuline – bevidstheden – og det feminine – energien – interagerer i uendelig kærlighed.

Senere var det tid til dans og lidt godt at spise og drikke, og der var en dejlig stemning af flirt og kærlighed, og jeg kunne mærke jeg åbnede op og bare havde det rart – der var virkelig dejligt at være, og jeg nød det rigtig meget. Der var flere shows, der viste flere aspekter af den maskuline pol, og det var spændende at lære om, og smukt at se på.

Under hele denne del sad Shiva i meditation iblandt os, og selvom jeg godt vidste hvem der sad der, på den måde at jeg godt kendte den massør, så var det på en måde slet ikke ham, det føltes virkelig som om det VAR Shiva selv, altså virkelig Manden, helten, kongen, elskeren og magikeren i eet, faderen, broderen, vennen, partneren, sønnen – virkelig alle aspekter af det maskuline, der sad der i vores midte og betragtede verden, i dyb og ophøjet ro.

Det var dybt rørende og smukt – og jeg kunne hele tiden mærke stilheden indeni, kunne hele tiden mærke at selvom jeg var til fest og der var mange mennesker omkring mig, så var jeg rolig, klar, og så det hele lidt ovenfra – som et kosmisk vidne.

Til sidst på aftenen blev det tid til en massage – der var gjort klar i to smukke rum, så vi kvinder, der ønskede massage, lå ved siden af hinanden i det ene rum, og mændene i et andet rum. Der var tid til lige at sidde lidt i kvinderummet og stille spørgsmål og mærke den vidunderlige stemning inden massagen, og så kom der en gruppe mandlige massører ind, der passede til antallet af kvinder. Det var en fantastisk oplevelse! Mændene gav os massage på skift, sådan at der hele tiden var en mand ved hver kvinde, men så efter et vist tidsrum lød der en gong, og så gik alle mændene videre til en ny kvinde. Man var altså hele tiden i hænder, og samtidig havde man mulighed for at mærke så forskellige mændene var, og mærke så mange forskellige aspekter af Shiva, af det maskuline – man mærkede hvor utrolig mange smukke kvaliteter, mændene havde, men også hvordan de alle sammen kom fra deres mandehjerte – og det føltes som om det hele smeltede sammen til én lang glidende bevægelse over mit eget hjerte, eet langt kærtegn fra det Højeste Maskuline til mig, Shakti.

Det føltes som om alle mændene smeltede sammen til Manden – altså det maskuline i sig selv – og det var en enestående chance for at virkelig mærke på egen krop hvad der er særligt maskuline kvaliteter og særlig maskulin energi – for man lå bare der med lukkede øjne og vidste ikke hvem der rørte ved én, man oplevede bare alle de forskellige smukke kvaliteter. Det var en meget sanselig oplevelse, en direkte fysisk erfaring af Shiva, af det maskuline – og det var magisk, et helligt øjeblik – som om den mediterende Shiva fra først på aftenen rørte mig med sin ro, sin klarhed – og jeg følte mig ufatteligt kvindelig og mit hjerte smeltede helt væk, alle forsvar og pansre faldt væk og jeg følte mig knaldforelsket og klar til at lade mit hjerte lyse for hele verden. Jeg følte mig også dybt forbundet med de andre kvinder, som om vi var et – som om jeg kunne mærke når de andre kvinder blev berørt, selvom jeg også selv blev berørt samtidig.

Til sidst sluttede vi af med en smuk meditation hvor vi sublimerede – det vil sige vi hævede al den vidunderlige energi, der nu var blevet vækket gennem massagen, og løftede den til højere niveauer i os, så den ikke bare blev siddende som sanselig glæde – og det var fantastisk at føle hvordan livet strømmede gennem mig og jeg var lykkelig.’

Tur til Tantra templet

‘I 14 dage har jeg glædet mig og set frem til denne dag. Faktisk har jeg leget med tanken i flere mdr. om at skulle til Tantra massage igen, men synes ikke pengene var til det. Så da muligheden for at få massage hos templets elev for lidt færre penge opstod, så var tiden inde til at bestille tid.

Hele morgenen gik jeg glad rundt og glædede mig – havde fået at vide han var fantastisk, og at jeg godt kunne glæde mig men da jeg satte mig ud i bilen for at køre de 40 minutter det tager at komme til København slog min mave kolbøtter og mine tanker blev et stort virvar. Jeg huskede mine to tidligere massager, hvor dejlige de havde været, samtidig med at jeg blev ked af det og lige så tydeligt kunne mærke smerten fra de hårde ord, som jeg fik fra ham jeg troede var min bedste ven, da jeg fortalte ham om massagen. Smerten ved at blive svigtet, og opdage man ikke var elsket gensidigt. Han havde plantet et lille frø i mig, fyldt med usikkerhed om den her massage nu også var i orden. Heldigvis var turen så lang så smerten forsvandt, og jeg langsomt blev glad igen og jeg kunne mærke glæden ved at jeg skulle forkæles, at jeg var på vej et sted hen hvor jeg skulle give mig selv en gave… En dejlig smuk gave i form af massage.

Da jeg trådte ind i opgangen, blev jeg ramt af den hyggelige atmosfære, og jeg blev fyldt med en indre ro, blandet med lidt nervøsitet. Jeg gik op ad trappen og ringede på døren… Der blev åbnet og jeg blev budt velkommen af Mathias, som smilte til mig og med et forsvandt nervøsiteten. Jeg blev ført ind i rummet hvor jeg skulle Masseres, og vi satte os ned så jeg kunne fortælle om mine forventninger, mine tidligere oplevelser, og hvor jeg var i mit liv. Derefter blev jeg ladt alene så jeg kunne klæde mig af og lægge mig på madrassen. Mens jeg ventede gled mit blik rundt for at indprente de smukke varme omgivelser, noget jeg var ked af jeg ikke turde de andre gange jeg havde været i templet.

Mathias kom ind, tændte for stille musik og så lagde han meget blidt sine hænder på min ryg. Og fik mig til at slappe fuldstændig af. Med en blanding af blide og faste strøg og helt forsigtige nus masserede han mig fra top til tå… Og da han nåede mine fødder og underben var jeg kommet i himlen – hvad er det i grunden for et sjovt sted at nyde massagen mest, af en eller anden grund så var det så dejligt at jeg ville ønske det aldrig stoppede…

Senere da jeg havde vendt mig om, og han holdt sine hænder over mit hjerte, føltes det som om der strømmede kærlighed mellem hans fingre og mig, og jeg blev badet i det smukkeste hvide lys… Han trykkede omkring mit brystben og jeg følte først en knugende tristhed, men så forsvandt det og jeg følte mig så let, og det føltes som om jeg kunne trække vejret helt frit og meget anderledes. Til sidst spurgte han blidt om jeg ønskede yoni massage hvilket jeg takkede ja tak til… Det var dejligt, så blidt og nænsomt, men tankerne omkring den del af massagen vil jeg gerne holde for mig selv.

Bagefter blev jeg svøbt i lagenet og fik lov at ligge alene 5-10 minutter og slappe af og nyde at jeg kunne mærke hver en cm på min krop.

Mathias kom ind med vand og druer og vi talte om massagen, min oplevelse, tanker og følelser.

Helt igennem en rigtig dejlig oplevelse, og ingen skal have lov at fortælle mig andet. Det her er en meget smuk og kærlig massage som alle burde unde sig selv. Der er intet seksuelt i det, det er ren kærlighed fra et menneske til et andet. Og på intet tidspunk havde jeg oplevelsen af at det var en elev som masserede mig, så Mathias kan varmt anbefales.

Hjemme igen besluttede jeg mig for at jeg ingenting skulle lave resten af dagen, jeg skulle bare nyde og slappe af. Så det kom helt bag på mig at jeg pludselig fik ondt, en muren i underlivet, som om jeg havde menstruation. Yoni massagen havde været så blid at det næsten ikke kunne mærkes, så det virkede helt vildt underligt. Min søde hjerteven sagde at jeg skulle lægge mig på ryggen og afspænde hele området og slappe af, og sende kærlighed fra hjertet til yoni… 5 minutter og jeg snorksov.

I dag da jeg vågnede var smerterne væk, kun lidt ømhed over lænden og svag muren ved livmoderen.

Jeg har følt mig meget afslappet i kroppen i dag, og flere gange fornemmet en slags summen. Jeg har været så glad, som om jeg kunne omfavne alle med mit hjerte, og alle har fået et smil med på vejen, og mine nærmeste og børnene på mit arbejde har fået et ekstra knus af mig i dag.

Jeg føler mig pludselig meget kvindelig og dejlig, og jeg har en følelse af at jeg kan fornemme hver en cm på min krop, en lille tanke til et sted på kroppen, og jeg kan mærke hvordan jeg har det der. Hvis jeg lukker mine øjne kan jeg stadig genkalde mig de følelser og fornemmelser som jeg mærkede under massagen, og det giver mig sommerfugle i maven, for det var virkelig en smuk og dejlig oplevelse.’

‘Jeg vil prøve at beskrive den massage jeg fik. Jeg har kun fået én tantramassage i mit liv, og det var for ca. en måned siden i Århus.Da jeg stod udenfor døren til stedet var jeg både nervøs og spændt og havde en masse ideer om hvordan det ville være. Jeg ringede på døren og en ung pige åbnede, hun talte engelsk og sagde velkommen og fortalte at hun hed Vanessa (mener jeg) der var mange nye indtryk så hendes navn fik jeg ikke hæftet mig så meget ved. Vi sad lidt og talte om hvordan massagen skulle foregå og hvad mine grunde til at komme var. Hun var meget imødekommende og interesseret så jeg følte mig ret hurtigt tryg.

 Massagen skulle foregå i et dejligt varmt rum med en stor rød firkantet madras, tændte lys og dejlig musik. Jeg klædte mig af alene og lagde mig på madrassen. Vanessa kom ind iført badekåbe og trusser. Hun var hele tiden interesseret i at høre om jeg havde det godt og behageligt. Hun begyndte at massere mig på ryg og ben og arme. Jeg lagde især mærke til at begge ben blev masseret på nøjagtig samme måde. Hun havde inden massagen begyndte bedt mig tage stilling til om jeg ville have yoni massage og om hun måtte bruge sin krop til at massere mig med. Inden hun begyndte at bruge sin krop til at massere med tjekkede hun lige igen at det var ok med mig. Det gjorde at jeg følte mig helt tryg. På et tidspunkt bad hun mig vend mig om og så begyndte massage af forsiden af kroppen. Jeg har aldrig prøvet brystmassage før men det var utroligt dejligt og  ihvertfald ikke sidste gang jeg skal have det. Alle dele af kroppen blev masseret selv øreflipperne. Yoni massagen som jeg sagde ja til var også dejlig. Det var slet ikke underligt at have en anden kvinde til at berøre mig, for mig føltes det ikke seksuelt på nogen måde. Det føltes helt naturligt at hun bare berørte mig for at jeg skulle nyde de følelser der kom. Efter massagen lå vi lidt og snakkede som veninder.

Det der stadig står for mig som værende essensen af tantramassagen er den følelse af tryghed og interesse Vanessa udviste. Det føltes overhovedet ikke som om hun gjorde det fordi det er hendes job, hun havde en ægte interesse i at jeg skulle have en god massage og tog sig god tid til det.

Det er ikke sidste jeg gang jeg prøver tantramassage.

Med venlig hilsen

R.’

En oplevelse med Tantra massage

‘Således var det nu blevet tid til min anden Tantra Massage…den første liggende lidt under et år tilbage i tiden.

Der havde i dette forgangne år ikke været skyggen af tvivl i mit sind om, at jeg ville forsøge mig med endnu en oplevelse i Tantra Templet, men arbejde i udlandet havde forhindret mig i at komme til København tidligere end lige netop i dag.

På vejen til København kredsede mine tanker omkring hvad der egentlig havde bragt mig til Tantra Templet i første omgang…?

Det er nok de færreste der vil være uenige med mig når jeg siger, at sex er dejligt! Men mine egne fornemmelser dannet ud fra mine fortidige forhold, havde været, at der måtte være noget der var omend endnu dejligere end sex!!!…i hvert fald sex som jeg kendte det.

Jeg søgte en tilstand der ville være dejligere end den tilstand jeg lå med efter endt sex og en udløsning…en tilstand jeg efterhånden oplevede mere og mere som drænende…en tilstand der med tiden efterlod mere afstand mellem min partner og jeg end den bragte os nærmere hinanden.

Det var som om vores stræben efter orgasme og udløsning gjorde os individuelle og egoistiske – fjernede os fra et fælles mål – en fælles kærlighed. Det var som om at sex med tiden mistede det magiske! Måske Tantra’en ville bringe mig nærmere en større nydelse af det seksuelle!?

Den første massage havde efterladt en oplevelse af, at der findes mere i min krop end jeg havde været bevidst om tidligere – at sind, hjerte og lidenskab kan håndteres, ligefrem tøjles i de hedeste øjeblikke og med lidt fokus og koncentration forenes og bringe mig steder der ikke lige var nogle der har fortalt mig om. Dette måtte jeg eksperimentere mere med…

Selv om jeg var der for anden gang var min krop ikke helt i ro da jeg gik op ad trapperne i Tantra Templets opgang i Copenhagen. Nervøsitet for det ukendte…ville jeg mærke noget der bare lignende det jeg oplevede ved mit første besøg…hvordan ville det være hvis jeg fik erektion vel vidende at der intet direkte seksuelt ville være…og så selvfølgelig – hvilken kvinde skulle jeg mødes med…

Langt over det meste af al denne nervøsitet blev blæst væk da netop denne kvinde åbner døren og byder mig velkommen med et det varmeste, kærligste og venligste smil…Senere har jeg lært at den kærlighed der ligger i disse kvinder – eller Præstinder som de kaldes i Templet – er en af de stærkeste energier jeg kan være i nærheden af – den er ikke bundet til ét menneske eller til deres egne ambitioner, men den flyder fra et livssyn om, at vi alle er forbundet og at det der forbinder os netop er kærlighed og at kærlighed er MEGET mere end blot det seksuelle – noget som især jeg som mand kan blive bedre til at mærke og efterleve.

Jeg fik endnu en gang forklaret forholdene omkring massagen mens jeg blev ført til det rum hvori den ville foregå – et sted intet er overladt til tilfældighederne! Belysning, dekoration, varme og stille meditativ musik mødte mig da jeg trådte ind. Jeg blev overladt til mig selv så jeg kunne tage mit tøj af og tage håndklædet der lå til mig om livet og gå tilbage ud på gangen ned til badeværelset og tage et hurtigt bad – et ritual der både kunne få mig til at slappe mere af og samtidig give en fysisk samt mental renhed før massagen.

Lettere fugtig og med håndklædet om livet træder jeg igen ind i det varme og svagt belyste rum. Jeg lægger mig fladt ned på madrassen, lukker øjnene og begynder at lytte til musikken der stille fylder rummet…måske heller ikke denne er valgt helt tilfældigt – den får mig i hvert fald til at flytte fokus til min vejrtrækning og give mere ro i mine tanker.

Mens jeg ligger der alene med lukkede øjne – med en mere eller mindre afslappet vejrtrækning – lover jeg mig selv, at gøre mit bedste for at være åben for hvad der kommer til at ske de næste 2 timer – forsøge at forhindre at mine forventninger og frygte hæmmer mig i oplevelsen.

Netop da går døren stille op og Præstinden træder ind i en silke-badekåbe. Hun beder mig om at sætte mig op, mens hun sætter sig ned over for mig. Hun tager mine hænder i sine og vi lukker vores øjne. Sådan sidder vi måske i et minut – i en intim stilhed – inden hun beder mig om at tage håndklædet af og lægge mig på maven.

Da Præstinden ca 2 timer efter forlader rummet ligger jeg både lykkelig men også lettere forbløffet og tænker på det der lige er sket…Denne anden massage var ubestridt en større og dybere oplevelse end den første! Jeg har netop oplevet en forening på en HELT anden måde end tidligere oplevet…dybere og smukkere. Og den mindskes ikke som minutterne går.

På trods af min erektion og ophidselse under massagen – og uden nogen form for udløsning – er jeg rolig, afslappet og tilfreds. Det mærkes som om at al ophidselsen blev tæmmet og fordelt ud til stort set resten af min krop. Netop nu mærker jeg noget summe stille og fjernt inden under min hud.

Men det der nok skinner tydeligst igennem, er min oplevelse af, at hvis et lidenskabeligt og ophidset øjeblik krydres bare en smule med nærvær og kærlighed – hvis jeg berører min partner med andet end hænderne og jeg lytter til hende med andet end ørerne – så vil en helt ny vej vise sig…

Mit sind vil ikke galoppere ukontrolleret ud over stepperne i jagten på fysisk nydelse. Der syntes at være en fuldstændig anden måske endda dybere tilfredsstillelse end blot det seksuelle klimaks.

Alt dette får jeg fra hjertet nogle minutter senere da Præstinden kommer tilbage bærende på en bakke med frugt, chokolade og vand som vi sidder og nyder mens vi taler sammen.

Da jeg den dag går fra Tantra Templet er jeg HELT sikker på at jeg er trådt ind igennem en dør som jeg har ledt efter i meget lang tid…måske endda længere tid end jeg selv har været klar over.

– Brian’

Til dem af jer, der har spurgt efter beskrivelser af tantramassagen i Tantra Templet, og hvordan det opleves… en af vores søde gæster har delt denne beskrivelse med os efter sin første massage, og givet os lov til at bruge den på nettet… Værsågod:

‘Jeg havde hørt om massagen af min gode ven, så jeg vidste lidt om det på forhånd.

På selve dagen, inden jeg skulle have massagen, var der sommerfugle i min mave, men jeg var også spændt på det. Jeg håbede at det ville give mig noget, som jeg kunne bruge.

Jeg kom ind til Tantra Templet, og var lidt mere nervøs, men jeg blev taget godt imod af Maya. Hun og jeg sidder og snakker lidt, og hun forklarer mig lidt om det hele.

Under selve massagen, var det dejligt og intimt, og da hun masserede mine hænder og hovedet, fik jeg nogle følelser op i mig, som jeg havde gemt langt væk og havde glemt efter et par hårde år, som jeg har været igennem.

Efter massagen summede hele min krop og jeg var helt afslappet og de næste par dage var det som jeg kunne gå på vandet, og nu, hver gang jeg tænker tilbage på det, får jeg en dejlig følelse i kroppen.

Det er bestemt ikke sidste gang jeg vil gøre det, og jeg siger mange tak for den dejlige oplevelse. :-)

Mine tanker.

Mine tanker før massagen var at jeg var lidt nervøs for det. Jeg er lidt blufærdig, og jeg havde fået at vide af min ven, at man skulle være nøgen og det er 2 år siden, jeg har været nøgen med en kvinde. Jeg var da også nysgerrig på det.

Jeg havde ikke de store forventninger til massagen, ikke andet end det bare skulle nydes. Massagen er meget anderledes end andre massager jeg har prøvet før.

Massagen for mig var fuld af ømhed, kærlighed og det var meget afslappende på en gang og for mig handlede det mere om kærlighed end det erotiske i det. Den hjalp med at finde kærligheden frem igen, for jeg hade åbenbart fortrængt den, efter 2 hårde år, hvor det bare gjaldt for mig om at få en hverdag til at hænge sammen, så STOR hjertelig tak for det, det vil jeg altid være taknemlig for.

Jeg har det stadigvæk sådan at massagen for mig har åbnet nye døre i mit sind, og det jeg vil sige til andre der overvejer en massage hos jer, er at de skal være åbne og bare nyde det, og se om det kan give dem noget, for det er jeg sikker på at det vil gøre. :-)

Mange kærlige tanker til jer der inde og vi ses forhåbentlig snart, fordi jeg vil helt sikkert prøve det igen.

Lars’